Foreningsfokus
🎧 Foreningsfokus – nu som podcast!
Efter et halvt år med live LinkedIn Audio-events er #Foreningsfokus klar i et nyt og mere fleksibelt format: podcast!
🎙️ Værterne Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat ApS) og Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) fortsætter med at dykke ned i aktuelle og vigtige emner om frivillighed, foreningsliv og bestyrelsesarbejde – nu i et format, du kan tage med dig overalt.
📲 Podcasten lanceres snart på Anchor og bliver tilgængelig på alle de gængse platforme.
✨ Vi starter med en specialepisode i anledning af Frivillig Fredag – så hold øje med siden!
👉 Følg Foreningsfokus her på LinkedIn og Facebook – det er her, du fremover får alle opdateringer
👉 Brug og følg hashtagget #foreningsfokus
#foreningsfokus #frivilligfredag #bestyrelse #foreninger #frivillighed
Listen on:
Episodes

May 25, 2026
May 25, 2026
33 min
Formandsrollen er mere end at lede møder og skrive under på dokumenter, men derimod en afgørende faktor for bestyrelsens og dermed organisationens succes.
I denne episode af ForeningsFokus dykker vi ned i formandens særlige rolle og ansvar. Vi taler om, hvad det vil sige at påtage sig lederskabet – både i bestyrelsen og i organisationen som helhed.
Vi kommer omkring:
Bestyrelsesledelse - det kollektive lederskab og formandens ansvar
Organisationsledelse - rammer, processer og kultur
Strategisk ledelse - retning, prioritering og overblik
Ledelse af frivillige og ansatte - tydelighed, motivation og forventningsafstemning
Som altid runder vi af med 5 Foreningsfokus-fif til at lykkes som formand – med fokus på ansvar, planlægning og fælles retning.
Værter: Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) & Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat)

Apr 27, 2026
Apr 27, 2026
21 min
Hvordan sikrer I, at jeres forening ikke bare har gode intentioner – men også en klar retning og en plan, der faktisk bliver brugt?
I denne episode af ForeningsFokus taler vi om strategi og arbejdsplaner i medlemsorganisationer. Vi tager udgangspunkt i det helt grundlæggende spørgsmål: Hvor skal vi hen – og hvorfor?
Vi drøfter:
Hvad en strategi egentlig er (og hvad den ikke er)
Hvordan bestyrelsen kan finde frem til en fælles retning
Hvordan strategien omsættes til en konkret og overskuelig arbejdsplan
Hvorfor opdeling i mindre opgaver er afgørende for at engagere frivillige
Hvordan I følger op og justerer undervejs
Som altid slutter vi af med 5 Foreningsfokus-fif, som I kan tage direkte med ind i bestyrelseslokalet.
Værter: Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) & Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat)

Mar 30, 2026
Mar 30, 2026
27 min
Som nyt bestyrelsesmedlem kan der være meget nyt at skulle forholde sig til. I denne episode af Foreningsfokus ser vi nærmere på, hvad du kan gøre for at lande blødt og sikkert i din nye funktion. Vi vender også, hvordan den siddende bestyrelse kan hjælpe de nye godt på vej.
Værter: Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) & Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat)

Feb 23, 2026
Feb 23, 2026
32 min
Uden frivillige hænder er det svært at drive en forening. I denne episode af Foreningsfokus dykker vi ned i brugbare anbefalinger til, hvordan I bliver bedre til at tiltrække og fastholde frivillige I jeres forening.
Værter: Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) & Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat)

Jan 26, 2026
Jan 26, 2026
32 min
Generalforsamlingen er årets vigtigste begivenhed i enhver forening. I denne episode af Foreningsfokus dykker vi ned i, hvordan I kan gøre generalforsamlingen både velforberedt, relevant og engagerende.
Værter: Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) & Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat)

Dec 29, 2025
Dec 29, 2025
32 min
Hvordan går din forening fra gode intentioner til reel indflydelse? I denne episode af Foreningsfokus ser vi på, hvordan bestyrelser kan arbejde strategisk med interessevaretagelse – uden at det bliver uoverskueligt.
Værter: Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) & Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat)

Nov 21, 2025
Nov 21, 2025
32 min
Hvordan sikrer man, at bestyrelsesmøder i foreningen bliver effektive, engagerende og beslutningsdygtige? I denne episode dykker vi ned i to helt centrale redskaber i bestyrelsesarbejdet: dagsordenen og referatet.
Værter: Ulrikka Brændgaard Nissen (for.an) & Karin Rye Riddermann (Dit Sekretariat)

Oct 27, 2025
Oct 27, 2025
31 min
Hvordan får man styr på budget, regnskab og rapportering – uden at drukne i detaljer?
Økonomistyring er ikke kun drift – det er nemlig også strategi. Bestyrelsen skal beslutte, hvilke oplysninger der er relevante, og hvordan de præsenteres. Det handler om at skabe overblik uden at drukne i detaljer. Det kræver, at man tør tage ansvar og stille krav til systemer og processer.

Sep 15, 2025
Sep 15, 2025
33 min
At sige ja til en bestyrelsespost i en frivillig forening kan være meningsfuldt – men også risikabelt, hvis man ikke er klædt ordentligt på. I første episode dykker vi ned i de faldgruber, som mange overser: personligt ansvar, samarbejdskonflikter og det mentale pres, der kan følge med.
